23948sdkhjf

Kunder bruger butikken som prøverum for nethandel

En norsk undersøgelse afslører at størstedelen af unge under 35 år går ind i en fysisk butik blot for at prøve produktet, som de allerede har bestemt sig for at købe online.
Fænomenet kaldes showrooming og vil øges kraftigt i fremtiden, spår den norske branchedirektør for mode og fritid, Bror Stende for organisationen Virke på tekstilforum.nos website.

I aldersgruppen 35-49 år showroomer lidt over 50 procent mens det i aldersgruppen 50+ er 25 procent, som ser på eller prøver produktet i en fysisk butik før de køber det online.

- Et øget antal netbutikker kombineret med en forretningsstruktur som gør at der kan leveres hurtigt og omkostningsfrit giver nethandel en kæmpe konkurrencefordel på bekostning af de fysiske butikker, siger Bror Stende og understregerat mange butikker har taget den nye konkurrencesituation på sig og ændret i måden der drives forretning på.

Mobilen hjælper
32 procent af de adspurgte i undersøgelsen fortæller at de anvender mobilen til at pristjekke et produkt i andre butikker, mens de står i butikken. Blandt aldersgruppen under 35 år ligger andelen af mobilshopperne på 65 procent. Også anden information om produktet, som kvalitet, forbrugertests, varianter eller lignende hentes via mobilen - 73 procent af de under 35 årige udnytter den mulighed via mobilen.

- Internetadgangen på mobile enheder har tværet linjerne mellem netbutikker og fysiske butikker ud. Det stiller nye krav til butiksdrift. Man må forsøge at forene det bedste fra begge verdener og sørge for en god kundeoplevelse fra start til slut, lyder det fra Bror Stende.

Tallene i artiklen er basert på en norsk undersøgelse i Virkes eHandelsbaraometer. EHandelsbarometret følger 1000 personer, der hver 14. dag indrapporterer, hvad de har købt af varer på nettet.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079